Leje af bådmotorer
Kære lejere af Juulsborg og Hytten
For at gøre livet lettere for jer som lejere har vi ændret praksis omkring afhentning af bådmotor.
Motoren er fra den 1. juni placeret i skuret med redningsveste ved havnen hvor Møgelø’s både ligger.
Har I bestilt en bådmotor i forbindelse med hovedlejemålet, kan I altså blot hente og returnere den i bådhuset når det passer jer. Lejen udgør 1.650 kr. for de første to dage. Herudover er prisen pr. dag 175 kr.
Omkring lejemålet, har i med krydset på hovedlejekontrakten, sikret jer adgang og brug af bådmotor. Er i tvivl om aftalen, eller ønsker at afmelde, kan I kontakte Finn Andsbjerg Larsen, forretningsføreren på denne mail:
Efter lejemålet indberettes brugen af bådmotoren på vores hjemmeside.
Medbring frisk benzin (98 eller 100 oktan). 5 liter er dækkende til en weekend.
Nedenfor er en række videoklip om brug og ved evt. fejl.
Opstår der problemer med motoren i lejeperioden, kontakt da venligst en af følgende:
-
Jens Refsgaard
4052 1133
-
Søren Andersen
4220 2691
-
Viggo Amstrup:
5188 3748
-
Finn Andsbjerg Larsen:
4046 1208
Du vil da få oplyst adgang og en kode til en reservemotor.
Med håbet om at denne ændring vil gøre lejemålet en smule nemmere.
Møgeløs bestyrelse
Maj 2026
Betingelser ved leje af påhængsmotor
Leje af påhængsmotor er gældende for samme tidsperiode som det tilknyttede hovedlejemål af Juulsborg eller Hytten.
Lejeafgiften udgør DKK 1.650,00 for de første to døgn, hvorefter der betales DKK 175,00 pr. efterfølgende påbegyndt døgn. Den samlede leje for motoren skal indberettes og afregnes sammen med den øvrige indberetning og betaling for hovedlejemålet via hjemmesiden.
Lejer er forpligtet til selv at medbringe friskindkøbt benzin (oktan 98 eller oktan 100), som skal transporteres i en ren dunk.
Motoren forefindes i redningsvest-skuret ved havnen, og det påhviler lejer at tilbagelevere motoren til dette skur ved lejeperiodens udløb i aflåst stand med den dertilhørende hængelås.
Lejer bærer det fulde ansvar for det lejede materiel i hele lejeperioden. I tilfælde af skader, ureglementeret brug eller anden misligholdelse er lejer erstatningsansvarlig for de forbundne omkostninger. Dette omfatter ligeledes udgifter til ekstraordinær service som følge af fejlbetjening samt skader på propel forårsaget af grundstødning eller lignende hændelser.
Lejer gøres i den forbindelse udtrykkeligt opmærksom på lavvandsområdet på den nordvestlige side af Møgelø ved sejlads mellem Bregnø og Møgelø, som nærmere angivet på det kort der findes på følgende hjemmeside nederst – klik her.
Ved totalhavari, tyveri eller bortkomst hæfter lejer for den fulde erstatning svarende til genanskaffelsesprisen for en fabriksny motor af tilsvarende mærke og størrelse.
Bådmotorerne er tyverisikret med en GPS tracker.
I tilfælde af driftsproblemer eller uregelmæssigheder med motoren påhviler det lejer straks at rette henvendelse til udlejer, således at udbedring kan foretages inden næste lejemåls begyndelse. Henvendelse skal ske til Jens Refsgaard via e-mail på
Ved fejl bedes lejer afmærke motoren med et manilamærke påført en kort beskrivelse af fejlen samt dato. Manilamærker forefindes i skuret.
Møgeløs bestyrelse
Maj 2026
Video om påsætning af påhængsmotor, tilkobling af benzintank og start.
Her kan du se hvordan man starter op og lægger fra land.
Har du druknet (givet din bådmotor for meget benzin) er der gode råd at hente her.
Dødemandsknappen er nok mere en snor - der skal sikre at motoren stopper hvis båden kæntre.
Lidt om sikkerhed, opstart af motor og sejlads.
Lidt om fortøjning og et dobbelthalvstik

Ved afrejse fra Møgeløs havn skal Møgeløs både være fastgjort på viste måde.

Mellem Møgelø og Bregnø nordvest for Møgelø er der meget lavt vand og kan ikke passeres. På modsat side af Bregnø (mod vest) er er der ligeledes lavt vand. Hold minimum 50 meters afstand hele vejen rundt om Bregnø. Generelt er der, i en afstand af ca. 6-20 meter, ud fra brinkerne lavt vand.
Ved pynten mod Nord er der ligeledes lavt vand langt.
På landsiden Ved siden af vores eget broanlæg er der lavvandet for enden af nabobroerne
Vær opmærksom på det, når der sejldes med motor. Skruen og skueakslen kan blive beskadiget.